En aften med sjællandsk kvalitetsvin ! Ørnberg og Njord

17. Juni 2026 – Kl. 18.00

Hvis du tror, at dansk vin ikke kan smage fantastisk – så er her muligheden for at få udfordret opfattelsen.

Vino Spiro har fået Anders Ørnberg fra Ørnberg Vin til at komme og præsentere et udvalg af sine kvalitetsvine. Ørnberg Vin ligger på Sjællands Odde’s højderyg skrånende mod syd. Det giver ideelle vilkår for vindyrkning. Jordbunden er let, lerblandet sandjord med mange sten, der sikrer dræn og giver mineralitet til vinene. I 2007 blev de første 3000 stokke plantet og siden da, er der løbende udvidet til de nu 20.000 vinstokke på ca. 6 ha. Hoveddruen er Solaris, der egner sig til danske breddegrader, men Ørnberg dyrker også Pinot Noir og Sauvignion Blanc.

Anders fortæller om, hvordan det er at producere vinene og tager os igennem hele processen med alle overvejelserne og beslutninger, der løbende skal træffes.
Først smager vi Pinot Brut, der er en mousserende vin lavet 100% druen Pinot Noir.  Herefter smager vi hvidvinene ”Jørgen”, der er blandet af druerne Solaris, Ortega og Sauvignon Blanc og stålgæret samt topvinen ”Paulus”, der produceres alene på Solaris og spontangærer på fad.
Som Stuart Pigott; Senior Editor for James Suckling vinguide siger: “Ørnberg not only makes some of the best dry and sweet wines in Denmark, mainly from the Solaris grape, the best of them are also absolute world-class”

Vi skal også smage det allerbedste danske rødvin. Det kommer fra Njord vingård, der blev etableret i 2010 for at forfølge potentialet i druen Pinot Noir Précoce (Frühburgunder) i det danske klima og de sandede bakker i det vestlige Sjælland ved Holbæk. Det er nødvendigt med en del soleksponering for at modne den tidligt blomstrende Pinot Noir Précoce, der er klon af den klassiske Pinot Noir. Vinene lagrer cirka 20 måneder på klassiske franske egetræsfade. Vi skal fra årgang 2022 smage markerne: Terrassen (den oprindelige vinmark plantet i 2010 på 0,85 ha.) og Issø (plantet i 2018 på 1,5 ha.)

Vi slutter af med at smage endnu en Ørnberg vin, som Anders præsenterer; nemlig ”Mynster” fra 2023, der er en desertvin på Solaris, der har fået ædelråd.

6 vine + snacks – 795 kr/person

Tilmelding: https://book.easytable.com/book/?id=ccaee#step=qty&event=25241

Scroll til toppen